Skip to main content Skip to navigation
ALEX VARGAS - VERTIGO RELEASEKONCERT

ALEX VARGAS - VERTIGO RELEASEKONCERT

Hangaren / Copenhagen / 18. mar. 2026 / 20:00

ALEX VARGAS FEJRER NYT ALBUM MED EKSLUSIV RELEASEKONCERT I HANGAREN I KØBENHAVN

Hitmageren sigter mod nye højder på albummet ’VERTIGO’, som udkommer 20. marts. Nu kan du være med til at fejre udgivelsen og sikre dig et signeret eksemplar af vinylen!

- FÅ BILLETTER - 

Alex Vargas brød igennem lydmuren med lyden af smuk og kraftfuld falsetsang på kæmpehittet ’Shackled Up’ i 2016. Siden fulgte flere store hits som ’Inclosure’, ’7 Sins’, ’Higher Love’, ’Low’ og album som ’Cohere’, ’EGO-trilogien’ og ’BIG BIG MACHINE’ - udgivelser, der har cementeret den danske sangers evne til altid at vise og søge nye sider af sig selv i sin musik.

Den 20. marts udkommer albummet ’VERTIGO’ - en elektrisk energiudladning, som er blevet ført an af Vargas’ syvende Top-10 single på dansk radio, ’Carry On’, samt annonceringen af en allerede stort set udsolgt Danmarksturné i efteråret 2026.

Alex Vargas er trådt ind i en ny musikalsk æra – en lyd og et lyrisk udtryk funderet i optimisme og bevægelse. Det handler om at udfordre sig selv, sine grænser og give slip på selvkontrollen. Om at overgive sig til nuet og det uventede.

"Musik er en organisme, der går i ring, men som også er i konstant forandring. Derfor er der også en vis eskapisme forbundet med at starte forfra - et ukendt rum, hvor ens svagheder udstilles lige indtil man rammer plet og finder ind til en ny nerve,” fortæller Alex om skabelsen af sit nye album.

”Og nu glæder jeg mig bare helt sindssygt til at skulle sende ’VERTIGO’ ud i verden - og ikke mindst til at fejre det med alle, der vil være med. Håber vi ses.”

Med billetten følger en signeret vinyl af albummet ’VERTIGO’.

Presale til koncerten går i luften allerede den 30. januar kl. 10, mens officielt salg starter mandag den 2. februar kl. 10.

ALBUM TRACKLISTE:

  1. Generator 
  2. Vertigo 
  3. Something In The Air 
  4. Lose Your Head 
  5. Get Right 
  6. Prototype 
  7. Rise 
  8. Carry On 
  9. Then Maybe I Could Set You Free 
  10. The Lucky Ones 
Få billetter