Skip to main content Skip to navigation
ANNE LINNET - HAVEKONCERT

ANNE LINNET - HAVEKONCERT

Brundby Hotel / Samsø / 25. jul. 2026 / 19:00

Anne Linnet og det lille band spiller hitparade i haven bag hotellet.

Anne Linnet har været en af de mest betydningsfulde musikere på den danske musikscene siden 1970’erne.
 
Anne Linnet står bag nogle af nyere dansk musikhistories største hits og har uden tvivl været med til at forme dansk musik. Som da hun som soloartist satte musik til Tove Ditlevsens digte med albummene ‘’Kvindesind’’ og ‘’Barndommens gade’’ eller med megasucceserne Shit & Chanel og Marquis de Sade.
 
Hun er kendt for sine ærlige og stærke tekster og sin lyst til at eksperimentere med musikgenrer. Vi glæder os til igen at opleve hende i Rockhotellets have. 
 
Lidt information om koncerterne i haven.
Til dette arrangement rykker vi ud i haven, bag hotellet. Vi har lavet et hyggeligt og farverigt koncertområde med plads til siddende og stående publikum. Haven åbner fra kl. 17.00 med festlig bar med gode drikke, madboder, spiseområder, snacks , vafler, pallemøbler  m.m. Der kan ikke forhånds reserveres pladser og mad m.m. Der vil være 'Summervibes' og hyggemusik i haven inden koncerten - Live eller fra pladespilleren alt afhængigt af koncerttype.
Koncerten starter med kl. kl. 19.30 hvor Anne sørger for den store hitparade. 
Koncertområdet lukker kl. 22.00 - derefter åbnes der op i salen til hyggeafterparty.
Haven er ikke overdækket, så kig på vejrudsigten og tag gerne tæpper eller en varm trøje med.

Der vil være parkeringsmuligheder som vi henviser til ved ankomst. Men tag cyklen og få en lidt hyggeligere aften.

Børn under 12 år er gratis ifølge voksen.

Vi glæder os SÅ meget til at se dig i haven.