Brahms strygekvintetter
Mogens Dahl Koncertsal / København S / 5. dec. 2026 / 20:00
Brahms strygekvintetter
Holder De af Brahms? Romantiske melodier, tunge af vemod og efterårsstemning? Så gå ikke glip af denne koncert. To af Brahms’
mest fuldendte og livsbekræftende kammermusikværker er hans strygekvintetter, hvor de to bratscher giver en særlig dybde og næsten fløjlsblød klang. Her i et stjernecast centreret omkring verdens måske førende bratschist lige nu, Antoine Tamestit.
Aftenen indledes med en lækker to-retters menu, der kan tilkøbes koncertbilletten.
PROGRAM
Brahms: Strygekvintet nr.1 op. 88
Benjamin: Viola, Viola
***
Brahms: Strygekvintet nr. 2 op. 111
MEDVIRKENDE
James Ehnes, violin
Alexandra Preucil, violin
Antoine Tamestit, bratsch
Sào Soulez Larivière, bratsch
Christian Poltéra, cello
OM PROGRAMMET
Hos den sene Brahms er der ikke tale om senromantisk musik, med stærkt udvidet tonalitet – Brahms vedkendte sig arven efter Palestrina, Bach og Beethoven, men var ikke udpræget traditionalist. Hans fornyende bidrag til musikken var hans arbejde med form og harmonik samt en overlegen beherskelse af det tematiske arbejde. Alt dette når et højdepunkt i de to strygekvintetter, hvor man mærker den modne komponists mesterskab. Begge værkerne er teknisk krævende og med en tematisk rigdom der foldes ubesværet ud i tætvævede satser, ofte med en besnærende rytmisk fremdrift.
Den første kvintet blev skrevet da Brahms var 49 og nogenlunde midt i sin kammermusikproduktion.
Brahms selv skrev til sin ven Clara Schumann at han selv opfattede det som ”et af mine fineste værker” og til sin udgiver: ”Du har aldrig fået så smukt et værk fra mig.”
Kvintet nr. 2 er skrevet i 1890, og skønt komponisten endnu ikke var fyldt 60, ældedes han dog relativt hurtigt i disse år. Han havde selv tænkt sig at denne kvintet skulle være hans sidste. Sådan blev det heldigvis ikke, og værket er heller ikke præget af tanker om afsked. De fire satser demonstrerer en fortsat vitalitet, både tematisk og rytmisk.
Disse to værker er ikke komponistens mest spillede, men blandt hans fineste.
Inden pausen spilles den engelske komponist George Benjamins korte værk for to bratscher, Viola, viola.