Skip to main content Skip to navigation
Chili Klaus og Chilieffekten

Chili Klaus og Chilieffekten

Folkets Hus / Struer / 18. sep. 2026 / 20:00

Klaus og Chilieffekten

Brandvarm underholdning med musik, chilier, en masse halløj og ståhej og kåring af byens varmeste og stærkeste person! 


Chili Klaus er kendt af de fleste danskere, som har haft kontakt med internettet de seneste 14 år. Flere hundrede millioner mennesker har set hans chilismagningsvideoer med kendte gæster fra både ind og udland.


Nu rykker Chili Klaus ud af skærmen og ind på scenen. Med chilier, musik og personlige anekdoter inviterer han publikum med til en aften, hvor smag, humor og nærvær er i centrum. 
Jeg har været alt for længe indeni internettet og på de sociale medier. Jeg savner simpelthen at møde ægte, levende mennesker af kød og blod, som du kan komme i dialog med. Følgere og publikum er jo dem der har gjort mig til Chili Klaus, og nu vil jeg gerne give lidt tilbage.


Klaus og Chilieffekten er et work in progress-show, en sanselig og underholdende oplevelse, hvor publikum er med til at forme aftenen og være de første til at opleve konceptet live, og hvor uforudsigelighed og publikumsinddragelse altid spiller en rolle


Faktaboks:

Chili Klaus har modtaget en Zulu Award for årets mest underholdende video og en Lifetime Achievement Award fra det amerikanske YouTube-show Hot Ones.
Chili Klaus’ chilismagningsvideoer er set af over en kvart milliard mennesker. Han har lavet rejseprogrammet Chili Klaus indtager Norden på TV2 og kørt racerbil med The Stig fra Top Gear på BBC. Han har desuden ofte lavet tv i Norge på både NRK og TV2 Norge.


Arrangør: Folkets Hus, 7600 Struer