
dEUS
Amager Bio / København S / 9. apr. 2026 / 20:00
I midten af 90’erne satte dEUS en ny dagsorden for europæisk rock med albummene Worst Case Scenario (1994) og In a Bar, Under the Sea (1996). Deres kompromisløse blanding af rock, jazz og eksperimenterende lyduniverser gjorde dem til et band, man hverken kunne ignorere eller placere i en bestemt kasse – og gav dem hurtigt status som et af Belgiens mest indflydelsesrige rocknavne.
Nu vender Tom Barman og resten af dEUS tilbage til rødderne med den særlige turné Worst Case Versus In A Bar. Her kan publikum opleve et særligt set dedikeret til de to albums – hvor gruppen sørger for at medbringe klassikerne, publikumsyndlingene men også helt nye tracks, der endnu ikke har været spillet før. Det er altså ikke kun lagt i kakkelovnen til en nostalgi-tur, men derimod til en genopdagelse af gruppens musikalske univers.
Koncerten i Amager Bio bliver en unik mulighed for at dykke ned i den periode, hvor dEUS for alvor formede deres lyd og skabte et katalog, der siden har inspireret generationer af musikere og fans.
Arrangør: DTD Concerts