Skip to main content Skip to navigation
Dopaminklubben

Dopaminklubben

Skråen / Aalborg / 8. sep. 2026 / 19:00


BANGEBUKS! er et hylende morsomt og tankevækkende show med Anders Morgenthaler og Roald Bergmann om frygt, tvivl og alt det, der holder os tilbage.        

BANGEBUKS! er et hylende morsomt og lærerigt show om alt det, vi gerne vil – og alt det, der stopper os. Hvorfor har du ikke fået åbnet den café, startet det band, lavet den kortfilm eller booket dét eventyr du har drømt om i årevis? Det er fordi du er bange, og ofte med god grund. Hvis du føler dig fanget i trummerum, leverpostej og daglig drift, så er du bestemt ikke den eneste. Roald & Anders lever af at kaste sig ud i nye idéer, projekter og skøre påfund. Alligevel er de fulde af tvivl, bekymringer og “hvad-nu-hvis’er”. For frygt for fiasko, andres meninger, penge og trælse konsekvenser forsvinder ikke, bare fordi man er blevet voksen.
Med humor, selvironi og konkrete historier piller BANGEBUKS! frygten ned i øjenhøjde og gør den både genkendelig og til at grine af. Og måske ender du med selv at tage bangebukserne af, træde ud af hamsterhjulet og omsider kaste dig ud i de store ting, der venter forude.

Hvis du kender Anders Morgenthalers striber, satire, tegnefilm eller debat-ivrighed, så ved du, at det bliver en aften med absurde observationer, kompromisløshed og tanker, der kan provokere dig - og få dig til at græde af grin.
Hvis du kender Roald Bergmanns tv-programmer, kunst, bøger eller festival, så ved du at det bliver personligt, underfundigt og nytænkende som et konfetti horn af kreativitet.
Og hvis du kender til de to herrers podcast-community DOPAMINKLUBBEN, så ved du udmærket godt, at der bliver fart over feltet, smæk for skillingen og dumme rekvisitter. For med afsæt i Danmarks sjoveste ADHD-fællesskab bliver denne aften alt andet end kedelig.

Varighed: 1,5 time
Aldersgrænse: 15 år