Skip to main content Skip to navigation
Jonas Mogensen og Rune Klan tester på Høloftet

Jonas Mogensen og Rune Klan tester på Høloftet

Høloftet / Thyholm / 3. mar. 2027 / 18:00

Jonas Mogensen og Rune Klan tester på Høloftet

Onsdag den 3. marts 2027 bliver Høloftet testlaboratorium for to af Danmarks skarpeste og sjoveste herrer.

Jonas Mogensen og Rune Klan kommer forbi med nye idéer, nye jokes og materiale, der skal prøves af foran et levende publikum. Det er netop dét, der gør en testaften til noget særligt: Intet er helt hugget i sten, og publikum får lov at være med helt tæt på, mens nyt materiale finder sin form.

Der bliver plads til både det gennemarbejdede, det helt friske og sikkert også noget, der opstår i øjeblikket. To komikere, én scene og en aften, hvor vi ikke helt ved, hvad der kommer til at ske. Det plejer at være dér, det bliver rigtig sjovt.

Kom tidligt – og spis med

Vi synes selvfølgelig, at en god aften bliver endnu bedre, når den begynder omkring bordene. Derfor kan du vælge billetten med spisning før showet, hvor der denne aften bliver sat en stor omgang asiatisk inspireret delemad på bordet.

Glæd dig til Larb gai med puffede ris og salater, papayasalat med peanuts og urter, koldrøget laks med yuzu kosho-creme og fennikelsalat og langtidsbagt gris med rød karry-creme og basilikum. Dertil kommer saml-selv bao med creme, grønt og sticky svampe samt grillet grønt med sataysauce, ristede peanuts og forårsløg.

Det er uformelt, fyldt med smag og lavet til at sende rundt ved bordet. Spis sammen, snak sammen – og ryk derefter ind til en aften med Jonas Mogensen og Rune Klan.

Show: 200 kr.
Show + delemad: 400 kr.

Det kan hurtigt gå hen og blive en både hyggelig og sjov onsdag aften