Skip to main content Skip to navigation
MADS LANGER - HAVEKONCERT

MADS LANGER - HAVEKONCERT

Brundby Hotel / Samsø / 3. jul. 2026 / 19:30

Mads Langer på Rockhotellet. 

Helt eksklusivt i dette akustiske format, som bliver årets første koncert i haven bag det lille røde hotel. 

Mads kommer til Brundby i sommeren 2026 og spiller alle de store sange fra karrieren i et helt eksklusivt nedbarberet akustisk univers. Spillemanden Mads vil tage et par musikere med på scene, og de vil sammen med publikum skabe et varmt og festligt fællesskab omkring de største sange i et helt intimt udtryk. Ligesom da sangene blev lavet. 
 
Lidt information om koncerterne i haven.
Til dette arrangement rykker vi ud i haven, bag hotellet. Vi har lavet et hyggeligt og farverigt koncertområde med plads til siddende og stående publikum. Haven åbner fra kl. 17.00 med festlig bar med gode drikke, madboder, spiseområder, snacks , vafler, pallemøbler  m.m. Der kan ikke forhånds reserveres pladser og mad m.m. Der vil være 'Summervibes' og hyggemusik i haven inden koncerten - Live eller fra pladespilleren alt afhængigt af koncerttype.
Showet starter kl. 19.30
Koncertområdet lukker kl. 22.00 - derefter åbnes der op i salen til hyggeafterparty.
Haven er ikke overdækket, så kig på vejrudsigten og tag gerne tæpper eller en varm trøje med.
Der vil være parkerings muligheder som vi henviser til ved ankomst.
Men tag cyklen og få en lidt hyggeligere aften.
Børn under 12 år er gratis ifølge voksen.
Vi glæder os SÅ meget og håber du vil med os til koncert i haven.
 
Mads Langer debuterede i 2005 med singlen ”Breaking News”, der samtidig blev P3’s Uundgåelige. I 2009 fik han sit gennembrud i Danmark med singlen ”Fact-Fiction” som blev et signaturnummer og et stort hit. Året efter kom det første internationale hit med en følsom udgave af Olives “You’re Not Alone”, som blev et stort radiohit i Danmark og flere andre lande.
Efter mange engelsksprogede udgivelser udgav Langer i 2024 sit første danske album ”Kærlighed & Frygt” Et kunstnerisk vendepunkt, der markerer en ny fase i hans musikalske og spirituelle udvikling. Og senest er Mads Langer i gang med at fejre sit 20 års jubilæum i branchen ved at genudgive sine største hits i akustiske genindspilninger og samler det til foråret 2026 i et ”Twenty”-album.

Arrangør: Brundby Hotel