
Of Monsters And Men
Poolen / København K / 14. mar. 2026 / 20:00
Indiefolk-gruppen Of Monsters and Men indtager Poolen i København i 2026
For første gang siden 2019 kan danske fans igen opleve Of Monsters and Men live, når bandet indtager Poolen i København den 14. marts 2026.
Med gennembrudsalbummet My Head Is an Animal og det internationale hit ”Little Talks” blev Of Monsters and Men hurtigt et af Nordens største musiknavne. Little Talks skrev historie som den første islandske sang, der rundede over én milliard streams på Spotify, og med bandets karakteristiske blanding af folk-inspiration, stærke melodier og et eventyrligt univers har de for længst sikret sig en plads på den internationale musikscene.
Siden gennembruddet har de turneret verden rundt, spillet på festivaler som Lollapalooza og Newport Folk Festival og leveret sange til film som blandt andet The Hunger Games. Den 17. oktober 2025 udgiver de deres fjerde album All Is Love and Pain in the Mouse Parade – et værk, der undersøger hvordan kærlighed og smerte flettes sammen i både de store fortællinger og de små øjeblikke.
Når Nanna Bryndís Hilmarsdóttir, Ragnar Þórhallsson og resten af bandet til marts går på scenen i København, venter en koncert, hvor velkendte klassikere møder nye sange – og hvor Of Monsters and Mens storslåede lydunivers folder sig ud i al sin intensitet og nærvær.
Arrangør: DTD Concerts