Skip to main content Skip to navigation
ROBEN & KNUD - LIVE TOUR 2027

ROBEN & KNUD - LIVE TOUR 2027

Musikklubben Elværket / Holbæk / 16. jan. 2027 / 21:00

Roben & Knud er tilbage med kærlighed og fællessang.

Du har nu chancen for at opleve Roben & Knud - Danmarks måske mest vanvittige live-band – som med et nyt album i ryggen drager på turne i Danmark.

Du kender måske sangene om Uranhjorten, Tine Pingvin, Heste-morfar, Puma og Verdens farligste dyr? De mange sange om dyr og deres umiddelbare og til tider kaotiske optræden gør bandet til en seriøs kandidat til titlen som Danmarks vanvittigste band.

Roben & Knud har altid haft fokus på iørefaldende melodier og fængende tekster, hvilket har resulteret i, at publikum kan synge med på samtlige numre.

Roben & Knuds nye album – Mælkevejens helte – som udkommer i efteråret 2026, indeholder en lang række iørefaldende sange omhandlende alt fra skuespillerheste, absint og elektroniske ål til kærligheds-popsangen Mælkevejens helte.

Bandet SKAL opleves live!

Ståpladser
Dørene åbnes kl. 20.00

Vedrørende billetkategori "Handicap m. ledsager"
Til samtlige koncerter har vi en billetkategori, som hedder "Handicap inkl. ledsager", som giver adgang for en handicappet med en ledsager. Forevisning af ledsagerkort kræves.   
På Elværket har vi fine adgangsforhold, og vi er også meget gerne behjælpelige med at finde/yde den rette hjælp, så også du kan få en god koncert oplevelse!

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til: formand@musik-klubben.dk

Se mere på www.musik-klubben.dk.

Regler for ståkoncerter i Musikklubben Elværket

For at sikre en god og tryg oplevelse for alle gæster, gælder følgende regler ved ståkoncerter i Musikklubben Elværket:

  1. Ståkoncert – ingen stole tilladt
    Af hensyn til brand- og sikkerhedsregler er der ingen stole eller siddepladser tilladt i salen under ståkoncerter. Dette gælder også for medbragte stole og klapstole.
  2. Tilgængelighed og særlige behov
    Gæster med nedsat mobilitet eller særlige behov, er velkommen til at tage en rollator eller en kørestol med, dog bedes man kontakte klubben forud for koncerten, så dette kan noteres, så alle får en god oplevelse.