SANGE PÅ DANSK - HAVEKONCERT
Brundby Hotel / Samsø / 22. jul. 2026 / 19:30
Sange på Dansk – En sommeraften i Rockhotellets have, med Søs Fenger, Signe Svendsen, Rikke Thomsen & Vilma.
Vi ELSKER, når de skønneste musikere samler sig om musikken på en anderledes måde på vores lille hotel. - En musikalsk legeplads - Det er lige præcis, hvad der kommer til at ske i uge 30 på Samsø.
Det bliver simpelthen den smukkeste sommeraften i haven med hele fire artister.
Det er en stærk sammensætning af fire generationer af markante kvindelige stemmer, der alle synger og skriver sange på dansk.
De bakkes op af et stjerneband bestående af Palle Hjorth, Lars Skjærbæk, Andreas Käehne, Troels Skjærbæk & Mads Andersen.
Det er altså en enestående mulighed for at opleve nogle af landets dygtigste musikere sammen og hver for sig.
——————
Lidt information om koncerterne i haven.
Til dette arrangement rykker vi ud i haven bag hotellet. Vi har lavet et hyggeligt og farverigt koncertområde med plads til siddende og stående publikum. Haven åbner fra kl. 17.00 med festlig bar med gode drikke, madboder, spiseområder, snacks , vafler, pallemøbler m.m. Der kan ikke forhåndsserveres pladser og mad m.m. Der vil være 'Summervibes' og hyggemusik i haven inden koncerten - Live eller fra pladespilleren alt afhængigt af koncerttype.
Koncerterne starter kl. kl. 19.30.
Koncertområdet lukker kl. 22.00 - derefter åbnes der op i salen til hyggeafterparty.
Haven er ikke overdækket, så kig på vejrudsigten og tag gerne tæpper eller en varm trøje med.
Der vil være parkeringsmuligheder som vi henviser til ved ankomst. Men tag cyklen og få en lidt hyggeligere aften.
Børn under 12 år er gratis ifølge voksen.