
Schoucamp
Skovvængehus / Store Heddinge / 17. juli - 19. juli 2026
En magisk og intim musikfestival i Bøgeskoven på Stevns. Musik, yoga og fællesskab fra d. 17. - 19. juli 2026
Vil du være med til at sikre Schoucamp 2026, så køb din early bird billet inden d. 1. november og få 15% rabat på din weekendbillet.
Som tak for din støtte, får du udover rabatten på 540 kr. også dit navn på næste års officielle plakat i en takkesektion. (Der er kun 50 Early Bird billetter til salg.)
Schoucamp er en intim musikfestival på Stevns, skabt af sanger og sangskriver Tim Schou, der selv er opvokset i området. Festivalen hylder fællesskab, nærvær og unikke liveoplevelser i de naturskønne omgivelser ved Bøgeskoven på Stevns. Med et max på ca. 100 gæster får du en eksklusiv oplevelse, hvor du kommer helt tæt på musikken og kunstnerne. Udover håndplukkede solokoncerter byder weekenden på kunst, yoga, silent walks og masser af hygge. Yogaen, som bliver hostet af Tim Schous kæreste og partner, Camille Fallesen, er for både begyndere og erfarne udøvere. Camille, med mange års erfaring i yoga, skaber et inkluderende rum, hvor alle kan finde ro og styrke – fysisk og mentalt. Maden leveres af Mad & Ro, som sørger for lækre måltider med fokus på kvalitet og lokale råvarer. Stevns’ rige historie og rå natur danner den perfekte ramme om festivalen, og som lokal stevnsboer har Tim skabt Schoucamp for at dele sin kærlighed til området og musikken med jer.
Pladsen åbner fredag kl. 15.00 og lukker igen søndag kl. 16.00
Arrangør: Little Yellow House, Tim Schou