Skip to main content Skip to navigation
THE SAVAGE ROSE - HAVEKONCERT

THE SAVAGE ROSE - HAVEKONCERT

Brundby Hotel / Samsø / 11. jul. 2026 / 19:30

Legendariske Annisette og The Savage Rose i den helt store konstellation, indtager haven bag Rockhotellet. Det bliver en magisk aften med sange fra en lang karriere, viljestærk sjæl, Annisette i topform flankeret af suveræne musikere. 
 
The Savage Rose behøver næppe nogen større præsentation. Og det er bestemt ikke første gang de spiller i haven ved Rockhotellet. Hvergang har det været den vildeste musikalske oplevelse. Så der er virkeligt noget helt specielt i vente når Annisette og de gode musikere slår vejen forbi Brundby, i juli måned.
 
I 2026 er det 58 år siden bandet The Savage Rose spillede deres debutkoncert på Plænen i Tivoli.
Gennem årene er musikken blevet soundtracket til adskillige generationers liv og har bidraget til at forme den danske musikscene. Med deres tidløse og dybt bevægende musiske univers har de formået at skabe et følelsesmæssigt og kunstnerisk rum, hvor lytterne kan fordybe sig og lade sig rive med af musikkens kraft.
 
Sidenhen er det blevet til 26 album og utallige koncerter i ind og udland. En lang begivenhedsrig rejse med musikken, sangene og historierne, der ikke blot har mødt publikum på de store etablerede scener, men også i flygtningelejre og brændpunkter her og i verden.
 
Med Annisette som det absolutte omdrejningspunkt, må The Savage Rose betragtes som ét af landets allerstørste rockkoryfæer.
 
Lidt information om koncerterne i haven.
Til dette arrangement rykker vi ud i haven, bag hotellet. Vi har lavet et hyggeligt og farverigt koncertområde med plads til siddende og stående publikum. Haven åbner fra kl. 17.00 med festlig bar med gode drikke, madboder, spiseområder, snacks , vafler, pallemøbler  m.m. Der kan ikke forhånds reserveres pladser og mad m.m. Der vil være 'Summervibes' og hyggemusik i haven inden koncerten - Live eller fra pladespilleren alt afhængigt af koncerttype.

Koncerten starter kl. kl. 19.30

Koncertområdet lukker kl. 22.00 - derefter åbnes der op i salen til hyggeafterparty.

Haven er ikke overdækket, så kig på vejrudsigten og tag gerne tæpper eller en varm trøje med.
Der vil være parkeringsmuligheder som vi henviser til ved ankomst. Men tag cyklen og få en lidt hyggeligere aften.
Børn under 12 år er gratis ifølge voksen.
Vi glæder os SÅ meget til at se dig i haven.