Skip to main content Skip to navigation
Theessink og Møller på Høloftet

Theessink og Møller på Høloftet

Høloftet / Thyholm / 25. apr. 2026 / 18:00

Der er venskaber, der bare består. Og sådan et venskab er der i den grad mellem Høloftet, Knud Møller og Hans Theessink.

Siden 2018 har de årligt været forbi og har hver gang fyldt Høloftet både med gæster og den lækreste lyd 

De har hver gang leveret en musikalsk og intens oplevelse ud over det sædvanlige. Er man til gedigen, velspillet blues, så er man til ”Theessink & Møller.” Hver for sig er de kapaciteter i genren. Sammen er de en feinschmecker–oplevelse, der giver både gåsehud og smil på læben. Den kompetente blues duo har de sidste 2 år på Høloftet vist, at den er garant for, at publikum får en intens og medrivende koncert. Repertoiret består af sange fra Hans Theessinks fyldige bagkatalog krydret med numre fra den traditionelle blues root genre, som duoen mestrer så flot. Fremført med Theessinks dybe, varme baryton går det lige i eftertænksomme blueshjerter.

Koncerterne er garanteret med højt kvalificerede lækkerier for guitarentuasiater i form af af følsomt fremførte improvisationer.

Vi er derfor vildt glade for venskabet, og at de igen kommer på Høloftet. Delsså de, der ikke nåede at få plads sidst kan komme med, men også til et glædeligt genhør for jer, der fik oplevelsen sidst.

Vi starter aftenen ud med delemad fra Værftet, Struer...

Hummus af solsikkekerner tilsmagt med sesam hertil sprøde salater.

Sprøde rugbrød chips hertil rygeost creme.

Glaseret svinebryst med blåbær og peber kompot.

Puffede flæskesvær med eddikepulver.

Rimmet mørksej med agurk, kærnemælk, dild og sylt.

Fritter af kartoffelmos med dild mayo.

Brændt blomkål med brunet smørsauce samt hasselnødder.