Trio from Hell
Høloftet / Thyholm / 19. sep. 2026 / 18:00
The Trio From Hell
Billy Cross • Mik Schack • Mads Wegner
The Trio From Hell er - helt ærlig - en af de mest særprægede og energifyldte konstellationer på den danske rockscene – en powertrio med guitar, bas og… vaskebræt. Og tænk jer lige: Vi får simpelthen lov at opleve det på Høloftet d. 19. september 2026.
The Trio From Hell er en højenergisk powertrio, der leverer rå, ægte og skamløst underholdende rock’n’roll. Bandet blev oprindeligt dannet i 1997 af guitarist og sanger Billy Cross og washboard-legenden Mik Schack, og i dag fuldendes trioen af Mads Wegner (Mew, The Storm), der løfter arven som bandets dynamiske bassist.
Repertoiret spænder fra Billys egne klassikere og tiden i Delta Cross Band til den elektrificerede amerikanske rock-, blues- og rhythm’n’blues-tradition fra 50’erne og 60’erne. The Trio From Hell spiller alt det gode – bare hurtigere, hårdere og med deres helt egen signatur: en rocktrio med vaskebræt, turbo på og glimt i øjet!
I kan roligt glæde jer. Og så i øvrigt forvente en koncert fyldt med spilleglæde, humor, virtuositet og den særlige, skæve energi, der opstår, når tre musikere med vidt forskellige rødder går sammen om det, de elsker: ren, uimodståelig rock’n’roll.
Inden den forrygende koncert spiser vi naturligvis sammen. Og aftenens menu fra Restaurant Værftet er:
Carpaccio af dansk velfærds kalv hertil flager af parmesan, urter samt krydder mayo.
Langtidsbraiseret ragú af kalv og gris serveres med østrigst spätzle.
Krydret Melanzane alla Parmigiana.
Svampet urte focaccia med hjemmelavet pesto
2 slags charcuteri hertil ost, dyppelse samt oliven.
En uges tid før koncerten skriver vi ud til alle gæster ift. eventuelle allergener og seatning