Høloftet
De kan godt være lidt svære at finde. For du skal ud af en grusvej, rundt om et hjørne og op ad en trappe, inden du finder dem. Men de er et spillested i det nordvestjyske, som har formået at etableret en intim og hyggelig scene, hvor musikken er i højsædet.
Året rundt kan du nyde et bredt udvalg af forskellige artister som gæster Høloftet.
Picnic På Plænen
"Picnic på plænen" er en afslappet og hyggelig sommertradition hos Høloftet. Her inviteres i alle ud i den smukt pyntede have for at nyde god musik, mad, drikke og hinandens selskab.
Alt det praktiske er på plads – stole, service og en velassorteret bar fyldt med lækre drikkevarer. Stemningen er uformel, og det eneste, gæsterne skal gøre, er at tage et klapbord, havebord eller campingbord med, så der er et sted at samles om måltidet. Det er den perfekte måde at fejre sommeren på – enkelt, uhøjtideligt og fyldt med livsglæde.













